Drømme kan være meget uhyggelige - og det faktum, at du er lammet og ude af stand til at handle under det meste af din søvn, skræmmer de fleste mennesker.

I denne artikel har vi samlet nogle af de mest uhyggelige fakta om vores drømme.

 

17 meget uhyggelige fakta om vores drømme

1. Drømme om tænder, der falder ud, kan være relateret til tandproblemer som bruxisme.
2. Mange drømme er mærkelige, fordi den del af hjernen, der er ansvarlig for at give tingene mening, lukker ned under drømmen.
3. Søvnsnak inkluderer ofte bandeord, ifølge en undersøgelse fra 2017.
4. Blinde mennesker kan stadig se billeder i drømme på trods af deres manglende visuelle perception.
5. Tilbagevendende drømme hos børn involverer ofte konfrontationer med dyr eller monstre, fysiske aggressioner, fald eller at blive jagtet.
6. Negative drømme er mere udbredte end positive.
7. Du kan lære at kontrollere dine drømme ved hjælp af teknikker til klare drømme.
8. Hypniske ryk er stærke, pludselige stød eller faldfornemmelser, der opstår, når du er ved at falde i søvn.
9. Hypniske ryk kan være årsagen til drømme om at falde, et almindeligt drømmetema.
10. Den gennemsnitlige person bruger 6 år af sit liv på at drømme.
11. Nogle mener, at drømme kan forudsige fremtiden, men der er ikke tilstrækkelige beviser for det.
12. Man kan kun drømme om ansigter, man allerede har set. Man drømmer typisk om ansigter, man har set i virkeligheden eller på tv.
13. Mennesker over 10 år har mindst fire til seks drømme hver nat.
14. Folk glemmer 95 til 99 procent af deres drømme.
15. Inden for fem minutter efter at du er vågnet, er 50% af din drøm glemt.
16. 12% af mennesker drømmer i sort og hvidt.
17. De fleste drømme er hovedsageligt visuelle, med lidt lyd eller bevægelse.

 

Du er paralyseret under REM-søvn

Du bliver fysisk lammet under REM-søvnen (Rapid Eye Movement), hvor de mest livagtige drømme opstår. Under REM-søvnen bliver de fleste af dine muskler lammet for at forhindre dig i at udleve dine drømme.

REM-søvn forekommer for hver 90-120 minutters søvn, hvor hver efterfølgende REM-periode bliver længere og længere. Det forklarer, hvorfor du kan huske at drømme i weekenden, hvor du kan sove længere og vågne fra dette søvnstadie.

 

Fakta om hypniske ryk

• Hypniske ryk er ufrivillige muskelsammentrækninger, der opstår, når man falder i søvn.
• Disse ryk rammer typisk den ene side af kroppen, f.eks. venstre arm og venstre ben.
• Hypniske ryk er en form for myoklonus, som omfatter hurtige, ufrivillige muskelbevægelser.
• Folk kan opleve fornemmelser som at falde, blinkende lys eller høre lyde under et hypnisk ryk.
• Hypniske ryk er normalt smertefri, men nogle personer kan rapportere en prikkende eller smertefuld fornemmelse.
• De kan variere fra milde til stærke nok til at forstyrre processen med at falde i søvn.
• Hypniske ryk er mere almindelige blandt voksne og kan udløses af faktorer som koffeinindtag, motion før søvn, følelsesmæssig stress og søvn.
• afsavn.
• Overdreven koffein- eller nikotinindtagelse tæt på sengetid kan øge sandsynligheden for hypniske ryk.
• Kraftig motion sent om aftenen kan også føre til hypniske ryk.
• Stress og angst kan sammen med søvnmangel bidrage til, at man oplever hypniske ryk.

 

Søvnlammelse

Søvnlammelse er et forbigående tab af muskelkontrol, der opstår kort efter indsovning eller før opvågning, ofte ledsaget af hallucinationer eller en følelse af kvælning. Den præcise årsag er stadig ukendt, men er forbundet med søvnforstyrrelser og specifikke psykiske tilstande.

Søvnlammelse rammer cirka 8 procent af den generelle befolkning.

 

Fakta om mareridt

• Mareridt er onde drømme, der vækker dig.
• Mareridt forekommer hyppigere under REM-søvn (rapid eye movement).
• Mareridt er mest almindelige i den sidste tredjedel af natten.
• Hyppige mareridt, der forstyrrer den daglige funktion, humøret eller søvnen, kan være tegn på en parasomnisk søvnforstyrrelse kaldet mareridtsforstyrrelse.
• Sorgdrømme om afdøde kære er hyppigere i højtiderne.
• Kvinder oplever flere mareridt end mænd i deres teenage- og voksenår.
• Mareridt er livagtige drømme, der kan være truende, foruroligende, bizarre eller generende.
• Mareridt forekommer typisk oftere i anden halvdel af natten, hvor der er mere REM-søvn.
• Mareridt kan føre til fysiske symptomer som ændringer i hjerterytmen og svedtendens, når man vågner.
• Mareridt adskiller sig fra søvnangst, som opstår under non-REM-søvn.
• Årsagerne til mareridt diskuteres stadig inden for søvnmedicin og neurovidenskab.
• Faktorer som stress, psykiske lidelser og genetisk disposition kan bidrage til en højere risiko for mareridt.
• Visse typer medicin, f.eks. antidepressiva og narkotiske stoffer, kan øge hyppigheden af mareridt.
• Mareridt begynder typisk mellem 3 og 6 års alderen og aftager efter 10 års alderen.
• At spise før sengetid kan øge sandsynligheden for mareridt på grund af øget stofskifte.
• Tilbagevendende plagsomme mareridt kan være tegn på mareridtslidelse.
• Drømmenes indhold kan afspejle dine følelser, som f.eks. negative drømme om en mistet elsket person under posttraumatiske oplevelser.
• Night terrors involverer intens frygt, skrig og nogle gange fysisk aktivitet under søvnen.
• Næsten 40 procent af alle børn oplever natteskræk, men de fleste vokser fra det, når de bliver teenagere.
• Cirka 3 procent af alle voksne oplever natteskræk.
• Negative følelser som forvirring, afsky, tristhed og skyldfølelse er mere almindelige udløsere af mareridt end frygt.
• Den præcise årsag til mareridt er ukendt, men følelsesmæssig bearbejdning kan være involveret.

Du kan læse flere fakta om mareridt her og generelle fakta om drømme her.