1. Cani-øerne: Tunesien er Afrikas nordligste land, med Iles Cani ("Hundeøerne") ud for byen Metline som Afrikas nordligste punkt.

2. Befolkningens sammensætning: Langt størstedelen (98%) af Tunesiens befolkning er arabere og berbere. Derudover er der cirka 1% europæere (hovedsageligt franskmænd og italienere) og 1% andre (hovedsageligt jøder).

3. Gastronomi: Tunesiens nationalret er couscous. Det tunesiske køkken bruger hovedsageligt fisk, skaldyr, oliven, honning, grøntsager og karakteristiske krydderiblandinger fra Nordafrika

5. Festivaler: Der er en række festivaler i Tunesien, herunder: Carthage Film Festival, Sahara International Festival, Tabarka Jazz Festival og Sbeitla's Spring International Festival.

Tunesiens lange kystlinje ud mod Middelhavet (øverst) i kombination med det varme vejr gør landet til en eftertragtet turistdestination. Den historiske by Karthago (nederst) tiltrækker også mange turister

6. Turistattraktioner: Tunesiens lange kystlinje ved Middelhavet strækker sig over 1.148 km. Kombineret med landets varme vejr gør det kystlinjen til en af de største turistattraktioner i Tunesien. En anden stor attraktion er byen Kartago, der blev grundlagt af fønikerne i 814 f.Kr. og senere var centrum for flere store imperier. I dag er byen på UNESCO's verdensarvsliste.

7. Kairouan: Sammen med Mekka, Medina og Jerusalem er Kairouan i Tunesien en af de helligste byer i den islamiske verden. Byen blev grundlagt af arabere i 670 e.Kr. og blev med tiden et vigtigt center for islamisk læring. Byen har derfor længe tiltrukket muslimer fra mange dele af verden og er i dag Tunesiens 6. største by med 565.000 indbyggere. Kairouan er også på UNESCO's verdensarvsliste.

8. Det osmanniske rige: I 1574 erobrede tyrkerne Tunesien, og landet blev en del af det osmanniske rige. I slutningen af 1800-tallet blev Tunesien ramt af en dødelig kombination af pest og hungersnød, mens politiske og sociale reformer fandt sted i den osmanniske hovedstad.

9. Fransk styre: I 1869 erklærede Tunesien sig bankerot og blev overtaget af en international kommission. I 1881 invaderede Frankrig landet og gjorde det til et fransk protektorat, selvom Italien ikke var tilfreds med denne løsning. Siden da har franskmænd og italienere altid været de største europæiske grupper i landet.

10. Uafhængighed: Tunesien blev uafhængigt af Frankrig i 1956 under Habib Bourguiba, som senere blev Tunesiens første præsident. Siden da har landet kun haft to præsidenter: Zine El Abidine Ben Ali og Moncef Marzouki (nuværende).

11. I dag: Den tunesiske revolution startede den 17. december 2010, da den 26-årige grønthandler Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv. Hans død udløste en bølge af protester i den arabiske verden, også kendt som Det Arabiske Forår, som førte til, at flere præsidenter i arabiske lande trådte tilbage (herunder den tunesiske præsident Zine El Abidine Ben Ali). Baggrunden var høj arbejdsløshed, inflation, korruption, dårlige levevilkår og mangel på forskellige politiske frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfrihed.

Tunesiens lange kystlinje ved Middelhavet (øverst) kombineret med det varme vejr gør landet til et populært turistmål. Den historiske by Karthago (nederst) tiltrækker også mange turister.