1. Føde: Pindsvin lever primært af insekter og orme, Snegle, musfrøer og Slanger
2. Slangegift: Ligesom mus og muldvarpe er pindsvin til en vis grad immune over for slangegift. Pindsvin kan dog stadig dø af et slangebid fra f.eks. en snog, da de kun har små mængder antistof (proteinet 'erinacin').
3. Haveejere: Pindsvin er elsket af haveejere, fordi de spiser mange af de "skadedyr", der gør havearbejdet besværligt. Hvis du vil tiltrække pindsvin til din have, kan du prøve at lægge hunde- eller kattemad ud.
4. Nataktive dyr: Pindsvin er mest aktive om natten og i de tidlige morgentimer. De tilbringer normalt det meste af dagen i deres reder, som typisk findes under buske eller tæt krat.
5. Arter: Der findes 17 pindsvinearter, som er inddelt i 5 slægter. Alle pindsvinarter stammer fra Europa, Asien, Afrika og New Zealand (dvs. at alle pindsvin i Amerika og Australien er indførte).
6. Illegale pindsvin: I flere nordamerikanske stater er det ulovligt at holde pindsvin som kæledyr, fordi de betragtes som vilde dyr.
7. Pindsvinets lopper: Pindsvin har deres egen LopperPindsvinelopper (Archaepsylla erinacei). Pindsvine-lopper lever udelukkende på pindsvin og i pindsvine-reder.
8. Sanser: Pindsvin har nattesyn, men når de jager, bruger de primært deres lugte- og høresans.
9. Pindsvin i parlamentet: I New Zealand forsøgte McGillicuddy Serious Party at få et pindsvin valgt ind i parlamentet. Det skete i kølvandet på, at en ged var blevet valgt ved et lokalvalg på Waiheke Island.
10. Predator: Pindsvin rovdyr omfatter: grævlinger, Uglerkrager, råger, ræve, mårer, ildere, mink, oddere og hunde. Dertil kommer mus og rotter kan også æde pindsvin i dvale. Spyfluer kan også lægge æg på pindsvinene, som efter ca. 1 dag udvikler sig til maddiker, der æder det levende pindsvin.

Fakta: Et pindsvinekuld kan bestå af mellem 1 og 11 unger (men typisk 3-6). Pindsvineunger udvikler "babypigge" efter 1 dag og "voksenpigge" efter ca. 6 uger.

 

Fakta om pindsvinets fjerpinde

• Nummer: Et pindsvin har omkring 5.000-7.000 pigge. Hver rygrad falder ud efter ca. 1 år og erstattes af en ny rygrad, der vokser frem.
• Gift: Pindsvinepigge er ikke giftige og har ingen modhager.
• Tryk på: Hvert spyd er hult og fjederlignende og kan løftes ved hjælp af pindsvinets muskler. I bunden af hvert spyd er der en lille kugle, som bøjer spyddet og reducerer trykket på pindsvinet ved sammenstød.
• Forsvar: Når pindsvin føler sig truede eller skræmte, ruller de sig sammen til en lille kugle, der skjuler deres sårbare mave og omgiver den med deres karakteristiske pigge.

 

Om pindsvineunger

• Grislinger: Pindsvineunger kaldes også "grislinger".
• Kuld: Et pindsvinekuld kan bestå af 1 - 11 unger (men typisk 3 - 6), som bliver hos moderen i 4 - 11 uger efter fødslen. Ved fødslen er ungerne blinde og nøgne. Efter ca. 1 dag begynder de hvide "baby-pigge" at udvikle sig, og først efter ca. 6 uger udvikler de "voksen-pigge". Ungerne dier hos deres mor, indtil de kan jage selv.
• Trusler: Trusler mod unge pindsvin omfatter fremmede hanpindsvin, der kan finde på at æde deres unge artsfæller. I tilfælde, hvor pindsvinemoderen bliver forstyrret, kan hun også æde sine unger.
• Fødsel: Pindsvineunger fødes typisk i begyndelsen af august efter 35-58 dages drægtighed. Kuld, der fødes sent - for eksempel i september - overlever typisk ikke vinteren.

Fakta: Når pindsvin føler sig truet, ruller de sig sammen til en kugle for at beskytte deres sårbare maver.

 

Flere fakta om pindsvin

• Enkelte dyr: Pindsvin er solitære dyr, der normalt kun mødes parvis, når de skal parre sig. Parringsprocessen kan være lang og støjende. Når parringen er færdig, skilles de. Hanpindsvinet deltager ikke i opdragelsen af de unge pindsvin.
• Alder: Pindsvin har en relativt lang levetid i forhold til deres størrelse. Større pindsvinearter lever typisk 4-7 år i naturen, mens mindre arter lever 2-4 år. De ældste dokumenterede pindsvin har levet op til 16 år. I fangenskab kan pindsvin blive 8-10 år på grund af en kontrolleret kost og fravær af rovdyr.
• Omgivelser: Pindsvin, der lever i kolde klimaer, går i dvale om vinteren. I varmere klimaer - såsom ørkener - sover de i de varmeste og tørreste perioder i en tilstand, der minder meget om dvaletilstand. I mere tempererede klimaer forbliver de aktive hele året.