1. Lugtesans: Hajer har en ekstremt skarp lugtesans og kan lugte blod på lang afstand. Den nøjagtige afstand kan være mellem 400 m og 2 km, afhængigt af hajarten og vandforholdene. 2/3 af en hajs hjerne er dedikeret til dens lugtesans
2. Synker: Hvis en haj holder op med at svømme, synker den til bunds. Nogle hajarter dør, hvis de ikke svømmer, fordi deres liv afhænger af, at der konstant strømmer vand gennem deres gæller (hvilket kun sker, når de drives frem gennem vandet).
3. 400 millioner år: Hajer har eksisteret uden de store forandringer i de sidste 400 millioner år - hvilket betyder, at de var her længe før Dinosaurer ankommet
4. Isbjørnespisere: Grønlandshajen (også kaldet 'merman' eller 'Somniosus microcephalus') lever af isbjørne og kan leve i op til 200 år
5. Tigerhajer: Så snart tigerhaj-embryoner udvikler tænder, angriber de deres søskende og spiser hinanden (mens de stadig er i deres mors mave). Det er nødvendigt, for at embryonerne kan vokse. Da tigerhajen har to livmødre, er der kun to embryoner tilbage ved fødslen.
6. Acceleration: Den kortfinnede makohaj kan accelerere hurtigere end en Porsche
7. Tyrehajer: Tyrehajen kan leve både i saltvand og ferskvand.
8. Største hajer: Verdens to største hajer, hvalhajen og brugden, er harmløse planktonædere.
9. Den mindste haj: Verdens mindste haj, pygmæhajen, er kun 15 cm lang som voksen.
10. Tænder: Den store hvide haj kan tabe op til 1.000 tænder på et år. Til sammenligning tager det mennesker 7 år at tabe 20 tænder. Det tager så lidt som 3 dage at erstatte en tand, der er faldet ud. I løbet af en hajs levetid kan der vokse op til 30.000 tænder i dens kæber.

Fakta: Hajer dræber 12 mennesker hvert år - mennesker dræber 11.417 hajer hver time.

 

Fakta om grønlandshajer

• Alder: I en undersøgelse fra 2016 I et studie fra 2016 estimerede man den ældste nulevende grønlandshaj til at være mellem 272 og 512 år gammel (man kan ikke præcist måle grønlandshajens alder). Grønlandshajernes høje levealder gør dem sandsynligvis til klodens længstlevende hvirveldyr. Før opdagelsen af grønlandshajens lange levealder, var det en 211 årig grønlandshval, der havde rekorden som verdens ældste hvirveldyr.
• Kønsmodenhed: Alder ved kønsmodenhed: Grønlandshajer bliver kønsmodne, når de er omkring 100 år gamle (hunner bliver først kønsmodne, når de er omkring 4 meter lange). De er normalt kønsmodne, når de er omkring 150 år.

 

Flere fakta om hajer

• Skelet: Hajer har ingen knogler, da deres skelet udelukkende er lavet af brusk. Når hajer dør, bliver deres kroppe helt opløst af vandet, og kun deres tænder er tilbage.
• Føde: En fuldvoksen hvidhaj kan overleve i 3 måneder uden at spise.
• Kødædere: Der findes ingen planteædende hajer
• Skarpe tænder: Tigerhajens tænder er så skarpe, at de kan skære gennem en havskildpaddes skal
• Kræft: Forskere undersøger hajbrusk for mulige kræftkure, fordi hajer sjældent får kræft
• Arter: Der findes mindst 500 hajarter i verden.
• Overfiskeri: Overfiskeri kan have alvorlige konsekvenser for hajer. Hvalhajen kan for eksempel ikke formere sig før sit 30. leveår, og dens samlede levetid er 60-100 år. Derfor kan de ikke reproducere sig hurtigt nok til at opveje den nedgang i bestanden, som fiskeriet forårsager.
• Fobi: "Galeofobi" er frygten for hajer. Udtrykket kommer fra det græske ord "galeos", der betyder "hundestejle, lille haj" og var navnet på en bestemt type haj med hvallignende træk...
• Alder: Hajer lever generelt 2-3 gange den alder, hvor de bliver kønsmodne. Så hvis en haj bliver kønsmoden, når den er 70 år gammel, kan den blive 140-210 år gammel.
• Vækst: I modsætning til pattedyr, der holder op med at vokse i en vis alder, vokser hajer - ligesom fisk - fortsætte med at vokse hele livet.

Fakta: Den store hvide haj kan overleve i op til 3 måneder uden mad.

 

Fakta om hajangreb

• Bide: I de sjældne tilfælde, hvor hajer angriber mennesker, bider de som regel kun én gang. De holder som regel kun deres offer i et par sekunder, før det går op for dem, at det ikke er et havdyr, de har fanget.
• Hajer mod mennesker: Hajer dræber 12 mennesker hvert år - mennesker dræber 11.417 hajer hver time
• Menneskebid: Det er mere sandsynligt, at du bliver bidt af et andet menneske end af en haj.
• Kystangreb: Langt de fleste hajangreb sker op til et par hundrede meter fra kysten. Men det skyldes udelukkende, at mennesker primært svømmer tæt på kysten.
• Lavvande: Omkring 2/3 af alle hajangreb sker på lavt vand (under 1,8 meters dybde).
• Sandsynlighed: Der er større sandsynlighed for at dø af en faldende kokosnød end af et hajangreb. Der er også større sandsynlighed for at dø af et lynnedslag eller bistik end af et hajangreb.
• Advarselstegn: Følgende er tegn på, at en haj vil angribe: Den buer ryggen, sænker brystfinnerne og svømmer i et zigzag-mønster.
• Mandlige ofre: Selvom der svømmer næsten lige mange mænd og kvinder i verdenshavene, er omkring 90% af alle hajofre mænd.
• Kun få arter angriber: Kun omkring 3% af alle hajarter har historisk set angrebet mennesker.